Kom igang med dine Peakout fordele

Tilgå hundredevis af aktiviteter: Yoga, vandsport, kampsport, personlig træning, crossfit og mere.

Din bruger er aktiv så snart du har skrevet dig op, enten via Facebook eller med din e-mail. Søg og book, og bliv aktiv med det samme – både på app’en og ved den valgte aktivitet. Det virker med det samme!

Søg, find og book nemt al din sport og træning fra én samlet konto

Start idag og bliv inspireret af den fleksible oversigt

Ingen binding eller oprettelsesgebyrer

Søgning og booking

Uanset om du er planlægnings-typen eller den impulsive type, kan du booke din aktivitet, når det passer dig – helt op til aktivitetens begyndelse. Al betaling foregår via MobilePay, som er direkte integreret fra booking-vinduet.

Med kun få klik har du booket og betalt en aktivitet, og du kan booke de fleste aktiviteter helt op til timens start. Hvis fristen for booking af en aktivitet er overskredet, vil aktiviteten ikke være synlig i din søgning. Du kan altid tilgå dine bookede aktiviteter under ‘Bookings’, i menuen til venstre.

Når du besøger steder

Når du har booket en aktivitet og besøger nye steder, skal du blot vise din kvittering i Peakout-app’en, til instruktøren. Din kvittering er aktiv minimum en time før aktivitetens start og bliver passiv efter aktivitetens afslutning.

Dine kvitteringer finder du i menuen til venstre under ‘Bookings’.

Aflysning af booket aktivitet

Ændring i planerne? Lad os give besked til den Peakout-partner, hvor du har booket en aktivitet.

De fleste steder kan du aflyse op til 120 minutter før, med undtagelse af nogle få, som har brug for 24 timers notificering. Dette vil fremgå i beskrivelsen af aktiviteten. Hvis intet andet står skrevet, er reglerne med aflysning 120 minutter før, de gældende regler. Er du indenfor aflysningsfristen vil du blive trukket prisen, uanset om du møder op eller ikke.

Detaljerede betingelser

Inden du benytter dig af Peakouts produkt skal du være bevidst om forretningsbetingelserne herunder.

Peakout ApS
Balticagade 9
8000 Aarhus C

Telefon: 71 99 60 40
E-mail: hello@Peakout.com
CVR nr. 38509322

Betingelser

Sidst revideret april, 2017

Almene bestemmelser

Peakout optræder alene som mellemmand og ikke sælger. Det er samarbejdspartneren, og ikke Peakout, som leverer ydelsen. Samarbejdspartneren er ansvarlig for aftalens opfyldelse og er forbrugerens egentlige aftalepart.

Ved bestilling af serviceydelser gennem Peakout App accepterer Kunden nærværende forretningsbetingelser. Accept sker ved tilmelding i Peakout applikation.

Peakout forbeholder sig retten til at ændre i forretningsbetingelserne. Sidst opdateret d. 15. april 2017. De gældende forretningsbetingelser accepteres af Kunden. Det påhviler imidlertid Kunden, at holde sig ajour med de gældende forretningsbetingelser.

Accept af abonnementsbetingelser

Ved tilmelding og indtastning af kontooplysninger eller betaling via MobilePay, accepterer Kunden at Peakout må trække det aftalte beløb. Betaling er en éngangsydelse eller periodevis betaling, i overensstemmelse med det valgte produkt.

Ophavsret

Alt materiale, der forefindes på Peakout website og – applikation, tilhører Peakout. Det gælder såvel designs, tekster, funktionalitet og helhedsindtryk. Såfremt du ønsker at citere eller på anden måde omtale leverandøren, bedes du forudgående anmode Peakout om skriftlig tilladelse.

Ydelser

Peakout har udviklet en online platform/markedsplads, for udbydere af sport, træning og andre relaterede aktiviteter. Herudover har Peakout ingen forpligtelser overfor Kunden.

Identitet og betalingsansvar

Ved booking hos Peakout tiltræder Kunden med korrekte oplysninger om identitet og validitet samt sikrer, at oplysninger om Kunden er sandfærdige. Ved benyttelse af kortbetaling eller MobilePay står Kunden inde for – og er garant for – at Kunden har den identitet, som denne angiver.

Pris og betalingsbetingelser

Alle priserne er angivet i danske kroner og er inklusive moms. Peakout forbeholder sig retten til, til enhver tid, at justere prisen.

Dataindsamling

Peakout indsamler løbende oplysninger om brugsadfærd, når Kunder anvender Peakout website eller software. Denne dataindsamling er anonym og anvendes med det formål at optimere services og software. Data videregives aldrig til 3. part.

Ansvarsbegrænsning

Peakout tager forbehold for programmeringsfejl og servernedbrud. I tilfælde af opdatering af software eller udstyr har Peakout ret til at lukke for adgangen i en begrænset periode. Dette vil typisk ske, hvor færrest mulige kunder vil blive påvirket af det. Adgangen til Peakout software udvikles løbende. Peakout giver adgang til softwaren, som den forefindes uden garanti. Peakout kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der er sket i forbindelse med anvendelse af Peakout software. Peakout er ligeledes ikke ansvarlig for hacker-angreb, eller anden form for force majeure.

Det er Kundens ansvar, at informere Peakout ved ændring af: Adresse, telefonnummer, mailadresse og andre personlige oplysninger, der måtte være tilknyttet kontoen og som har relevans for betaling med mere.

Tavshedspligt og sikkerhed

Al data, der indtastes i Peakout software, sker uden videre adgang for andre. Leverandøren behandler således al data fortroligt.

Tvister

Tvister skal afgøres ved Leverandørens vedtægtsbestemte hjemting.

Aarhus

Balticagade 9
8000 Aarhus C
Danmark

København

Flæsketorvet 68
1711 København V
Danmark

Kontakt

hello@peakout.com
T: 7199 6040

Betingelser

Følg os