Spørgsmål og svar

… omkring app’en, booking, brug og andet du kan være i tvivl om.

Hvordan booker jeg en træning?

Når du åbner Peakout-app’en og kommer til forsiden, starter du med at søge efter din træning i oversigten.

Her kan du skifte dag, og sortere efter afstand og tidspunkter. Når du har fundet din træning, og trykket ind på den, kan du læse mere om træningen.

Når du trykker ‘BOOK’ og følger skærmbillederne, bliver du guidet igennem betalingsmetode (Mobile Pay eller kreditkortbetaling) for til sidst, at blive præsenteret for en kvittering til træningen, direkte i Peakout-app’en.

Husk du altid kan annullere din booking igen, skulle du ændre mening eller ændre planer, 2 timer før. Der er ingen skjulte gebyrer eller andet skrevet med småt.

Hvilke betalingmidler kan jeg bruge i Peakout-app’en?

Du har mulighed for at betale med enten Mobile Pay eller kreditkort i app’en.

Vælger du Mobile Pay sendes du direkte videre til din Mobile Pay-app, hvor du skal indtaste din kode og ‘swipe’ beløbet, hvorefter du sendes tilbage i Peakout og din kvittering.

Anvender du kreditkort foregår det direkte i app’en, og du får mulighed for at gemme dit kort til næste gang du skal booke en træning.

Hvor kan jeg finde detaljer om træningen?

Når du ser på oversigten og søgesiden, hvor du finder al træning, kan du trykke dig ind på hver enkelt træning, inden du booker, og læse mere om hvad du skal medbringe, hvordan du skal forberede dig og hvad du ellers kan have behov for at vide, inden træningen.

Partnere bestemmer selv hvad der står herinde, og er informationen mangelfuld, hører vi gerne fra dig på hello@peakout.com, så vi kan optimere beskrivelserne og informationsniveauet.

Hvordan afmelder jeg en booking, og hvornår kan jeg senest afmelde?

Helt op til 2 timer før din trænings start, kan du afmelde din booking.

Afmelder du før tidsfristen på 2 timer, foregår tilbagebetaling helt automatisk, via det betalingsmiddel du har gennemført betalingen med, ved booking.

For at afmelde skal du tilgå din kvittering i Peakout-app’en under punktet ‘BOOKINGS’ i menuen til venstre. Find det hold du vil afmelde, og tryk på den blå ‘ANNULLER BOOKING’-knap.

2 timer før holdstart fjernes denne ‘ANNULLER BOOKING’-knap automatisk.

Er du indenfor tidsfristen på 2 timer og herunder, fanger bordet og din betaling kan ikke refunderes. Dette skyldes at udbyderen skal have en chance for at vide besked, og det er sat til en tidsfrist på 2 timer (Medmindre andet står beskrevet på et konkret hold – der er få undtagelser).

Hvordan checker jeg ind til den træning, jeg har booket?

Når du møder frem det sted du har booket, skal du besøge receptionen, så du kan fremvise den kvittering, du har liggende i Peakout-app’en under ‘BOOKINGS’ i menuen til venstre.

Når kvitteringen er fremvist kan du deltage i holdet.

Nogle steder får du en fysisk kvittering til fremvisning på selve holdet – andre steder skal du blot lukkes ind. Det fremgår det konkrete sted du er. Folkene i receptionen vil altid være søde til at hjælpe dig med, at besvare de spørgsmål du har.

Hvor finder jeg min kvittering til træningen?

Når du har færdiggjort en booking, vil du slutte din booking, på kvitteringen i din Peakout-app.

Hvis du forlader app’en, finder du din kvittering frem igen i Peakout-app’en, ved at tilgå sidemenuen til venstre under ‘BOOKINGS’.

Har du flere bookings ligger de ved siden af hinanden, med kvitteringen for det første hold først, og de næste når du ‘swiper’ til højre.

Hvilke valgmuligheder findes der, for træning?

Du kan vælge mellem alverdens kategorier for træning i Aarhus, Aalborg og København:

  • Fitness
  • Pole dance
  • Hot Yoga
  • Svømning
  • Kajak/kano
  • Cykling
  • Dans
  • Boksning
  • Vandsport
  • Kampsport
  • Pilates
  • Yoga
  • Outdoor Træning
  • Crossfit
  • Funktionel Træning
  • Boldspil
  • Cardio
  • Højintensiv Interval Træning
  • Gravid- og efterfødselstræning

Du kan se alle vores partnere her.

Kontakt

hello@peakout.com
T: 7199 6040

Betingelser

Besøg os

Mejlgade 50A
8000 Aarhus C
Danmark

Nyhedsbrev

Bliv en del af Peakouts netværk og få besked om aktuelle tilbud og aktiviteter over hele landet.