Om at være Peakout Partner

Vi har besøgt Christina Timmermann fra Hot Yoga Aarhus, for at snakke om hendes samarbejde med Peakout, og den oplevelse Christina og hendes team har haft med Peakout, gennem de sidste 3 måneder.

Vi har spurgt ind til Christinas vurdering af brugernes oplevelser med Peakout – alt sammen med udgangspunkt i hendes oplevelser i hendes yoga-studie.

 

”Det er rart, at man kan mærke at det ligesom er professionelt fra starten, at der ikke er noget “hovsa, hovsa ….”

 


Hvad har du oplevet af positiv/negativ feedback, når der er kommet
Peakout-gæster?
“Vi har ikke hørt noget negativt, så man kan sige at hvis ikke der er noget negativt, så er det positivt.”

Oplever du at folk kommer igen/booker en ny træning?
”Jeg underviser primært om formiddagen, og der kommer ikke så mange fra Peakout. Det er primært om eftermiddagen. Størstedelen har været folk, der er kommet ind og så har de prøvet den her ene time.”

Christina fortsætter: ”Jeg kan se at det hurtigt er accelereret, fra lige i starten hvor der var et fåtal og jeg fik en mail her og der, med at der nu var en booking via Peakout, til nu – altså der er jo næsten altid nogen hver dag, så det er meget rart.”

Er dine drop-in-bookings steget efter du indgik samarbejdet med Peakout?

”Det er helt klart, det er steget. Altså man kan se, at de har vænnet sig til app’en, de har ligesom taget den til sig og nu er det word of mouth, og selvfølgelig alt det I gør, med jeres bagland. Men det bliver mere og mere, og jeg kan se, at det vokser på folk.”

Har du været tilfreds med samarbejdet?
”Altså i det store hele, synes jeg at, jeg har været meget tilfreds med samarbejdet, men sådan helt præcist, hvor mange kunder der bliver og tegner abonnement, som prøver det gennem Peakout, det ved jeg faktisk ikke. Vi har altid haft mange kunder der kommer lige fra gaden af. Om det så er word of mouth, som er det mest fantastiske middel, der findes overhovedet, det ved jeg ikke.
Jeg ved at samarbejdet virker professionelt og I er hurtige på tasterne til at svare. Jeg synes app’en er overskuelig og hvis jeg siger det, så er det fordi jeg mener det. Jeg hader app’s og sådan noget der – jeg gider det ikke. Jeg synes den er nem og overskuelig, for jeg stopper hvis jeg synes det bliver for kompliceret. Så dropper jeg det.”

 

“… altså der er jo næsten altid nogen hver dag …”


Hvordan er din oplevelse af Peakout?

”Jeg synes faktisk det har kørt ret godt. Jeg synes det har været meget professionelt. Jeg synes I er super skarpe til at vende tilbage, og er der det mindste, så bliver det ordnet.
Det er rart, at man kan mærke at det ligesom er professionelt fra starten, at der ikke er noget “hovsa, hovsa.”

Har du oplevet problemer?
”Der har egentlig ikke været så meget jeg har kontaktet jer om, men dét der sådan har været, har været hvis jeg har var i tvivl om noget. Det har ikke været fordi der har været noget i vejen med app’en. Der har været en professionel behandling fra jeres side – absolut, meget!
Jeg fornemmer at kunderne siger at app’en er dejlig simpel, der er ikke for mange detaljer, man dør ikke så nemt. I hvert fald dem jeg har snakket med. Man skal ikke udfylde, og informere for meget. Det er ligesom bum, bum. Det tror jeg er ret godt. Det skal jo også være dejlig nemt.”

Hvordan opfatter du Peakouts rolle, i relation til din forretning?
”Jeg tror ikke på aviser, jeg tror ikke på flyers der ligger rundt omkring. Jeg ser jo selvfølgelig jer som værende mit marketing tool, det er det jeg bruger jer til. Og det synes jeg da bliver gjort til UG, for det I så gør – som jeg ikke bruger tid og ressourcer på og budgetterer til – det er … jamen I sørger for, at jeg bliver set derude på nogle medier, som jeg ikke selv bruger tid og energi og penge på. I gør det jo pisse professionelt og I rammer det segment, som jeg også gerne vil ramme. Og I har et større reach på det, så det er derfor jeg valgte at gå med.”

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *